Dorte Schmidt Mortensen

Jeg har studeret på pottemagerskolen, er uddannet fra Seminariet for Kunst og Håndværk i 2001 og Teknisk Designer i 2005.

I 2015 var jeg med til at åbne et stort keramikværksted i Tarm, hvor jeg i 7 år undervist i at dreje og modellere.

I foråret 2020 åbnede jeg keramikbutikken DSM-Keramik.

1.maj 2021 blev jeg selvstændig og arbejder nu fuldtid som keramiker.

Januar 2022 åbnede jeg Drej & Leg.

Marts 2023 Åbnede jeg Lerlageret.com og flyttede i nye store lokaler i Storegade 16-18 i Tarm

Dorte Schmidt Mortensen

Med stor kærlighed for ler og respekt for håndværket, skaber jeg mit keramik i mit skønne  værksted, med tilknyttet butik, i Tarm.

I hjertet er jeg drejer men håndmodellerede finurligheder kan forekomme.


Materialer

Jeg arbejder næste udelukkende med den mørke stentøjsler ST06 fra Lerlageret, den rummer så meget liv og dybde, den har en uendelig smuk glød og overflade og så er den silkeblød og rustik i et og samme.

Emnerne er slidstærke og derfor yderst velegnet til daglig brug.

DSM-Keramik

Håndværk

Hvert enkelt emne er hånddrejet og videre bearbejdet i hånden, det er det der gør hånddrejet keramik til noget særligt og hvert emne unikt.

Emnerne vil variere i farve og udtryk, da de er håndglaseret.


Kvalitetssikring

Alt service er egnet til mikrobølgeovn, ovn og maskinopvask.

Emnerne er brændt ved min. 1250 grader, det betyder de er 100% vandfaste og frostsikre.

Når mit navn står i bunden står jeg inde for, at det jeg laver er gennemtestet, så jeg altid leverer pæne, intakte og brugbare varer.